Print

Februar-marts måneds udstiller: Felix Pedersen

Relaterede links

Felix Pedersen lader os få naturen ind under huden. Det er, som om hans malerier indeholder dens puls og åndedrag. Betaget ser vi hans store monumentale og ekspressive naturabstraktioner.

Oliemalerier med kraft og saft, men også følsomhed og tysthed. Han lader os dvæle i genkendelige naturelementer - referencer, vi kan fæstne blikket ved og finde fodfæste i, - så søger blikket videre i abstrakte lag af liv og rytme.
Felix Pedersen, der i 2006 fyldte 60, debuterede på Kunstnernes Påskeutstilling i det turbulente år; 1968. Han var med i kredsen omkring Eksskolen, Thylejren og kollektivkunsten.
Citat: www.felixpedersen.com