Oktober-november måneders udstiller: Helle Bovbjerg

I forhistorisk tid fandt man på at lave krukker af ler og derefter brænde dem...

...det var først ud fra et praktisk hensyn til at dække de helt grundliggende basale behov for mennesket: opbevaring af mad og vand.
Keramikken blev også brugt i dyrkelse af det åndelige og religiøse. Udtryk, der blev til indtryk. I Helle Bovbjergs værker er den klassiske krukke skiftet ud med vor tids container og temaerne omkring den. I en global sammenhæng er det tydeligere end nogensinde før: alt hvad vi bruger/forbruger og benytter os af i vores daglige liv er noget, der fragtet til os, via containeren.
Der er tydelige spor af det metafysiske i hendes værker, der fremstår meget fysiske i rummet. Hendes skulpturer er mere end en fragtbeholder; urokkelige toner de langsomt frem og udtrykker en dyb rodfæstethed, alligevel er bevægelsen i de abstrakte skulpturer meget tydelig. Skulpturerne har også mindelser af skibets og prammens former. Havnens mange miljøer dukker op og giver, udtryk for både bevægelse og ro, heri bliver temaet fastholdt som udtryk.
Jeg bliver henledt til en forestilling om at værkerne i overført betydning, befinder sig i en tilstand af transit.
Det grundlæggende menneskelige og eksistentielle spørgsmål Helle Bovbjerg stiller beskueren er: Hvor kommer vi fra? Hvem er vi? Hvor er vi på vej hen?
Budskabet er en søgen efter identitet, en vej, et spor af mennesket og dens færden på kloden. Der er ofte fortællinger bag med poetiske inspirationer. Forbindelser imellem hendes arbejder, udgør antydninger af fællesskab.
Helle Bovbjergs inspirationskilder er miljøet på den moderne industrihavn. Hun har opholdt og bevæget sig på så forskellige havne som, Skagen, Hamborg og Antwerpen industrihavne for at søge nye indtryk. Refugieophold i både Ungarn og Canada har været med til at give kunstneren arbejdsro. Legatophold på Klitgården Refugium, blevet stedet hvor hun søger ro til yderligere kunstneriske bearbejdelser.
Udtrykket i hendes indholdsrige skulpturer bærer en eftertænksomhed, om det der rører sig og giver anledning til refleksioner over livets mange sider. Skulpturer som beskueren kan leve sig ind i, trækker os ud på uforudsigelige rejser i tid og rum. Tro, tyngde og fordybelse er nøgleord i Helle Bovbjergs keramiske kunst.

Af Troels Laursen Kunstkritiker og Cand. Theol.
Marts 2010