Print

Februar-marts måneds udstiller: Peer Lundbæk

16. februar 2012

Malene Brink

Relaterede links

Siger farverne go’dag til hinanden når de mødes? Ja, de gør.

For det at male er for Peer Lundbæk en sanselig og fantasifuld proces, hvor ”de indre udtryk”, sanseligheden og fantasien går op i en højere enhed. At være til stede med farverne og lærredet. Et tidløst rum, hvor former, farver og sanselighed spontant kommer til udtryk i nuet.
I samspillet mellem farverne og formerne får billederne et sanseligt liv.
At male er en måde, hvorpå en opsparet livsglæde får frit løb.

Musikken spiller en væsentlig rolle i arbejdet, lige fra klassisk til rock.
Kroppen løsner op, bliver fri og åbner for ideer og stemninger, hvorved farverne opstår.
Hvis et billede er ”gået i stå”, kan musikken virke som kickstarter til at åbne for billedet igen.
Andre gange findes inspirationen hos de ”gamle” ekspressionistiske mestre, som Van Gogh, Emil Nolde og Marc Chagal, der arbejdede ud fra det intuitive, spontaniteten og ”den indre verden”.
De store pensler bruges, og nogle gange må fingrene også hjælpe til for at få det ekspressive og sanselige udtryk frem.

Der eksperimenteres hele tiden med teknik, materialer, farvevalg og komposition - at give sanseligheden et nyt udtryk.
Men fælles for alle hans billeder er, at lærredet altid grundes, enten med forskellige farver eller ved at lime håndlavet papir på.

- Et billede skal for mig berøre sjælen gennem øjet. Det er øjnene og hjertet, der er i fokus,
siger Peer Lundbæk

Månedens kunstner


Peer Lundbæk
Web