Print

Udstilling februar og marts 2010

Relaterede links

med kunstner Birte Mølgard fra Viborg

Tak for invitationen. Jeg glæder mig til at vise mine billeder på Skive Kommunes Rådhus.

Lokalt omkring Skive vil nogle måske kende mig via de akvareller/postkort, jeg har lavet for Aakjærselskabet på Jenle, eller for akvareller af lokale motiver for Salling Bank.

 

Udstillingen omfatter eksempler på, hvad jeg gennem de seneste år har arbejdet med inden for akvarel, akryl- og oliemaleri.

Jeg har arbejdet med billedkunsten siden mine helt unge år. En fast og uundværlig disciplin for at træne øjet og skærpe sansningen er for mig at tegne og male efter nøgen model. Ved at vise en serie croquisstudier vil jeg gerne formidle glæden ved iagttagelsen af menneskekroppen, oplevet via mit personlige temperament og skiftende stemninger i farveholdningen.

 

På udstillingen vil man se flere akvareller, som er blevet til direkte foran motiverne, f.eks. vestjyske landskaber eller interiører.

I andre billeder bevæger jeg mig fra det direkte sansede over i mere abstrakte udtryk.  Bl.a. viser jeg nogle såkaldte ” vandbilleder ”, som er blevet til i en legende proces med blandinger af farvepigment, tusch og vand, hvor pigmenternes spor i papiret bliver som aflejringer, der appellerer til drømme og fantasier.

 

Endelig vil der være en række malerier udført i akryl og olie, fortrinsvis med abstrakte udtryk.

 

Jeg håber, at udstillingen vil være til glæde for de ansatte på Rådhuset.

Månedens kunstner


Birte Mølgaard
Skolestræde 4A, st.
8800  Viborg
Tlf.:8663 8155
Fax: 6064 8155

Web